Hva skal vi gjøre med dikterne?

Niels Hav er en nålevende dansk dikter født i 1949 som har gitt ut mange dikt- og novellesamlinger. Selv har jeg ikke lest noe annet av ham enn diktet nedenfor, som jeg ikke lenger husker hvor kommer fra. Det dukka opp i ei eske fra en bod, ei eske full av papirer, sitater, dikt og lignende, og jeg måtte humre litt for meg selv og av meg selv. Håper det faller i smak!

Til digternes forsvar

Hvad skal vi gøre med digterne,
dem er det synd for,
de er så hjerteskjærende i deres sorte tøj
blåfrosne af indvendige polarstorme?

Poesien er en frygtelig pest
de smittede går rundt og jamrer sig,
deres skrig forgifter atmosfæren som
udslip
fra mentale atomkraftverker. De er så
psykisk.

Poesien er en tyran,
den holder folk vågne om natten og
ødelægger ægteskaberne,
den driver mænd ud i øde sommerhuse
midt om vinteren,
der sidder de forpinte med høreværn og
halstørklæder.
En hæslig tortur.

Poesi er en pplage
værre end gonorré – en grusom
pestilens.
Men tænk på digterne, de har det hårdt
bær over med dem!
De er hysteriske som højgravide
tvillingmødre,
de skærer tænder i søvne, spiser jord
og græs. De står i timevis udenfor i
blæsten
plaget af ufattelige metaforer.
Hver dag er en højtid for dem.

Åh, hav barmhjertighed med digterne
de er døve og blinde,
hjælp dem i trafikken, hvor de vakler
rundt
med deres usynlige handicap,
de husker alt muligt. Af og til standser
en af dem op
og lytter efter en fjern udrykning.
Vis hensyn.

Poeterne er som sindssyge børn
jaget hjemmefra af den samlede familie.
Bed for dem,
de er født ulykkelige –
deres mødre har grædt over dem,
søgt lægehjælp og juridisk bistand, indtil
de bare gav op
for at frelse deres egen forstand.
Åh, græd over poeterne!

Dem er der ingen redning for.
Befængt med lyrik som hemmeligt
spedalske
er de spærret inde i deres egen fantasi
– en uhyggelig ghetto, fyldt med dæmoner
og ondskabsfulde spøgelser.

Når du på en klar sommerdag med
strålende sol
ser en stakkels digter
komme vaklende ud fra en opgang, bleg
som en dødning og vansiret af
spekulationer –
så gå hen og hjælp ham!

Bind hans snørebånd, tag ham med
over i parken og sæt ham på en bænk
i solen. Syng lidt for ham,
giv ham en is og fortæl ham et eventyr,
han er så ked af det.
Han er så ødelagt af poesi.

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s